Tak

Efter vi lagde nyheden ud om, at vi desværre grundet manglende frivillige må se os nødsaget til ikke at afvikle julehjælpen i år, har vi fået e-mails og beskeder i indbakken hvor folk melder sig som frivillig. Dette er vi dybt taknemmelige for!

Som vi har svaret alle, så arrangerer vi et møde i det nye år, hvor vi i god tid planlægger næste års julehjælp. Vi sørger for at melde dette ud på vores hjemmeside samt kanaler på de sociale medier, så sørg endelig for at følge os.

Det har ikke været en nem beslutning

Det har absolut ikke været en nem beslutning! Det kan i være helt sikre på.

Det kedelige faktum er bare, at vi mangler frivillige til at sikre julehjælpen. Lige pt. er vi nede på 2 i bestyrelsen, og ingen frivillige til at give en hånd. De beskeder der er kommet ind giver dog et nyt håb på at vi vil kunne afvikle julehjælpen til næste år!

Vi har ikke knækket koden om hvorfor det er så svært at finde frivillige. Nogle af dem vi har spurgt, har tilbudet deres hjælp mod betaling – hvilket vi ikke vil. Alle de penge vi indsamler skal så vidt gå til julehjælpen, og ikke til betaling for at afvikle julehjælpen. Andre vil gerne, men har desværre ikke tid. Vi håber fortsat på at kunne finde gode mennesker der fra tid til anden vil være med til at give en hånd.

Automatisering

Et af områderne vi kigger på er hvordan vi kan sikre, at afvikle julehjælpen uden at skulle have behov for så mange hænder. Og et af svarene er at få automatiseret processen i at finde frem til de mennesker vi skal støtte.

Grundet persondataloven kan vi ikke følge de gamle måder vi har kørt den del på, og det har gjort at koordineringen her er blevet meget mere tidskrævende. Kan vi lette den del, vil det betyde at energien vil kunne bruges til at indsamle penge og koordineret julehjælpen.

Skriv til os

Er du en af dem der ønsker at give en hjælpende hånd? Så send os endelig en e-mail på hej@nanu.gl